Bløde muskler med masser af vand

Inde på Vesterbro i København ligger en lille klinik hvor man kan
få vandmassage, og du skulle give dig selv en time. Det er skønt.

Du lader dig synke ned i 37 gr. varmt vand, og i de første fire
minutter fungerer karet som jacuzzi (boblebad). Derefter tager uddannet massør Idalina
Buxbom fat. Med en trykluftsspule gennemgår hun din krop fra top til tå under vandet.
Det er en utrolig dejlig fornemmelse, og der kommer virkelig gang i blodcirkulationen,
mens strålen bearbejder alle muskler. Især den ømme og trætte computernakke er
taknemmelig. Efter cirka en halv time er det op af det lune vand. Du får et håndklæde
at svøbe om dig, og nu fortsætter behandlingen på briksen:

– Vandmassagen er faktisk god til at komme dybt og samtidig blidt
ind i muskulaturen, men jeg følger altid op med en omgang kropsmassage. På den måde kan
jeg få fat i de sidste, måske endnu lidt spændte muskler, siger Idalina Buxbom.

Vandmassagen med den efterfølgende kropsmassage er en skøn måde
at forkæle sig selv på. Din krop bliver blød og afslappet og alligevel fyldt med
energi. Der bliver renset ud i hele systemet, og den kraftige vandmassage har en både
slankende og opstrammende virkning. Og skulle du have en øm skulder eller en anden
irritation, kan du opleve at smerterne forsvinder.

En behandling varer cirka en time koster 450 kr. Watermass, 22 51 00 07.

Vandmassage er skønt for både krop og
sjæl. Og massør Idalina Buxbom sender dig op i den syvende himmel.

Copyright © 2020 All Rights Reserved.

Powered by : Ripplethemes